Humor og ironi i tv rsproglige og tv rkulturelle m der. Bona-fide, ikke-bona-fide og bona-fide-cum-humor i dansk og fransk

Artiklen tager udgangspunkt i en empirisk unders gelse af hvordan danskere og franskm nd anvender og reagerer p humor og ironi i professionelle sammenh nge. Humor er i sig selv et mangefacetteret f nomen der er beskrevet i flere sproglige og ikke sproglige discipliner, men n r humor studeres som et tv rsprogligt og tv rkulturelt f nomen, inddrages endnu flere aspekter der kalder p andre former for belysning. Humor betragtes her f rst som en ikke-bona-fide sproghandling der for at v re vellykket via sin semantiske og pragmatiske dobbelt(tydig)hed skal tolkes som en bona-fide-cum-humor sproghandling. Danskeres udbredte anvendelse af humor og (selv)ironi, ogs i faglige sammenh nge, i mods tning til franskm nds pr ference for ordspil, forklares sprogligt via s regenheder i det danske overfor det franske sprog, og kulturantropologisk og sociologisk via forskelle i civilisationsprocesser og ledelsesstrukturer i de to kulturer. Artiklen er s ledes et fors g p at sl bro mellem komparativ sprogforskning og sammenlignende lande- og kulturstudier.