Adelskultur og herreg rdsjagt i tiden mellem Junigrundloven og Lensafl sningen

Indledningsvis pr senteres baggrunden for landadelens storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet i Danmark. Det var denne del af adelen, der for alvor havde mulighed for at manifestere noget, der lignede adelig suver nitet, hvilket i s rdeleshed gjaldt majoratsbesidderne, som foruden herreg rde med alt, hvad dertil h rte, havde konomiske midler til deres r dighed, som ingen andre kunne pr stere p den tid. Og det havde den et gr nsel st behov for at stille til skue, s vel i sin livsf relse p herreg rdene som i enhver anden sammenh ng. Jagterne kom til at spille en fremtr dende rolle i disse statusmarkeringer, og en lensgreve gav direkte udtryk for, at han ans dem for at v re en del af den luksus, som var n dvendig for at give standen éclat. Dette udsagn synes at rumme n glen til en n rmere forst else af den h jere landadels ekstravagante livsf relse, og det leder tanken hen p teorier udviklet af social konomen Thorstein Veblen i bogen The Theory of the Leisure Class og af socialantropologen og sociologen Roland Girtler i bogen Die feinen Leute. I artiklen diskuteres det, i hvilket omfang Veblens teorier om i jnefaldende fritid og forbrug og Girtlers teorier om menneskets iboende str ben efter fornemhed og de dynamiske aspekter forbundet hermed kan bidrage til en forst else af den betydning, som jagten fik for landadelen i den p g ldende periode. Emnet har tidligere v ret behandlet i forbindelse med en bredt anlagt afhandling om herreg rdsjagtens historie i Danmark. Her bliver det gjort til genstand for en sammenfattende diskussion ud fra den opfattelse, at landadelen ganske vist anvendte jagterne og andre statusmarkeringer som led i en generel manifestation af adelig suver nitet og eksklusivitet, men at bestr belserne nok is r var drevet af indbyrdes kappestrid og konkurrence om at opn en h jere grad af fornemhed, snarere end at det handlede om at distingvere sig i forhold til det fremvoksende industri- og handelsborgerskab. N r det lige netop var jagterne, som kom til at spille s fremtr dende en rolle i landadelens statusmarkeringer, skyldes det, at den var et ldgammelt fyrsteligt og adeligt v rdighedssymbol, som var baseret p privilegeret godsbesiddelse. I Christian 8.s tid som prins og konge fik kongehusets jagter en ren ssance, og de ansporede den statusbevidste landadel til at g re sig g ldende med noget, der lignede p sine egne besiddelser. I l bet af 1850’erne begyndte man for alvor at afholde store efter rsjagter, som strakte sig over flere dage og derfor var forbundet med herremiddage og anden selskabelighed. De f lgende r blev scenen